Olsenbanden På Dybt Vand (2013)
Danmarks fremtid er truet. 2½ tons ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.
En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.
Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.
Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny, samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby - og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry...
LÆNGDE:
80 Minutter
PREMIERE:
10 Oktober 2013
STEMMER:
EGON: Martin Buch, BENNY: Nicolaj Kopernikus, KJELD: Kurt Ravn, YVONNE: Annette Heick
ØVRIGE MEDVIRKENDE:
Søren Sætter-Lassen, Sidse Babett Knudsen, Michael Carøe, Henrik Lykkegaard, Jonas Schmidt, Lars Ranthe
MANUSKRIPT:
Tine Krull Petersen
INSTRUKTION:
Jørgen Lerdam