<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="65001"%> Untitled Document

Historien

Ideen til Olsenbanden

Det var Henning Bahs, der fik idéen til Olsenbanden, han havde i flere år gået og bakset med planerne om at lave en film om en lille københavnsk forbryderbande, der arbejder sammen som ganske almindelige borgere, og som har de problemer en normal dansk familie har med konfirmation, elregninger, uvorne unger og alt det andet. Balling & Bahs døbte projektet "Perlemorderne"

Under forberedelserne til filmen Slap af Frede, snakkede Balling & Bahs mere & mere om idéen til deres nye projekt.

De kunne imidlertid ikke rigtig få det ud af stedet, men en morgen vågner Erik Balling op, og kan se det hele for sig, han nedfælder sin idé på papir,og viser det til Bahs, som får julelys i øjnene; Banden er født.
I 1967 var Erik Balling i Paris, for at skrive manuskript til filmen "Martha", Henning Bahs var med, og det var meningen at han skulle starte lidt på deres idé om Olsenbanden, mens Balling altså skrev på den anden film, men så blev de begge to optaget af arbejdet med Olsenbanden, og sådan startede det eventyr.


Derefter tog Balling & Bahs hvert år til det samme hotel i Paris. De medbragte hver deres østtyske Erica skrivemaskine, som de brugte til at skrive manuskripterne på.
Her sad Erik Balling på værelse 32 og renskrev alle idéerne på sin gamle skrivemaskine efter Henning Bahs umiddelbare idéforslag.
Havde Bahs skrevet 15 sider i udkast, reducerede Balling som regel idéerne til ti eller fem sider!


De første foreløbige idéer fik Balling og Bahs ofte på deres stam-bistroer eller på spadsereture, hvor de altid havde ternet papir med i lommen, så de kunne skrive de gode idéer ned omgående!
Iøvrigt var skrivemaskinerne så solide og tunge, at Balling & Bahs, smuglede dem med som kabinebagage, og lod som om, de var fjerlette.

Yvonne var det grundlæggende i filmene

Når Bahs og Balling skulle skrive en ny Olsen Bande film startede de altid med at sige til sig selv: "Hvordan har Yvonne det?" og "Hvad er Yvonne optaget af nu?" Yvonne var det grundlæggende i alle filmene, og hun betød alverden, fordi det var hendes småborgerlige problemer, der egentlig udgjorde udslaget i filmene.
Hun bragte det hele ned på det jævne, lige ned på det niveau, som vi alle kender: "En halv liter sødmælk og Børges konfirmation!"


Erik Balling fandt Kirsten Walther enestående, og for ham var det Yvonne, der var den vigtigste brik. Men for biografpublikummet var det Egon Olsen, der hittede.


Sådan blev Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og Morten Grundwald valgt til at spille Olsenbanden


Balling og Bahs giver selv følgende forklaring på at de 3 skuespillere blev valgt til at spille Olsenbanden: Ove Sprogøe giver sig selv (Sprogøe var Ballings yndlingsskuespiller).
Morten Grundwald havde jo været med i Frede-filmene og Poul Bundgaard - han var Ballings nabo!

Både Ove Sprogøe, Morten Grundwald og Poul Bundgaard spillede i øvrigt også med i Frede-filmene.